lørdag den 8. november 2008

Charlottes uge




Charlotte (min seje kusine) kom i lørdags. Til de der ikke ved det er Charlotte grunden til jeg er her, hun havde dette jo for to år siden.
Sådan her forløb min og Charlottes uge (mest beskrevet gennem billeder):

Lørdag: kort tur ned af 5th ave. til American Girl butikken aka 5th avenues rottehalehelvede. En pink butik fyldt med dukker til mindstepris a 110$. Vi var på fødselsdagsindkøb for Carolyn til Lucy. Derefter fik Charlotte lov at sove lidt af jetlagget ud. Vi spiste om aftenen på Spice Market – min yndlingsrestaurant herovre og vi fik de absolut lækreste drinks man kan forestille sig! Og mad dertil ☺
Søndag: tog vi til 25th street mellem 6th & 7th ave. hvor vi var på loppemarked i to store parkeringskældre – masser lækre smykker!
Derefter videre ned til Soho for at kigge lidt og spise på Le Pain som er en kæde hvor man sidder sammen ved lange borde, med andre man ikke kender – meget uformelt og hyggeligt. Maden er lækker og udelukkende økologisk.
Mandag: tog vi til Lower East side hvor jeg aldrig har været før. Det fik mig til at indse at jeg skal begynde at udforske Manhatten endnu mere, jeg gør det allerede i stor stil, men det er naivt at tro at man allerede har en solid fornemmelse af Manhatten efter to måneder. Lower East side har stemning, mange små lækre butikker og vintage samt hyggelige cafeer. Vi fandt frem til en restaurant/café jeg havde læst om, Freemans, hvor vi fik kaffe. Den lå inde i en gård så det virkede meget lokalt. Som beskrevet i min bog får man en stemning af ”- et spil kort og en cigar med Mr. Darcy efter middag..”. Hjemme igen bagte vi fantasifulde cupcakes med Lucy til hendes klasse.

Ingen kommentarer: