På egen regning

Jeg er alene i lejligheden. Jeg har sagt farvel til pigerne. Jeg er alene i lejligheden indtil fredag, så kommer jeg hjem.
Så Cille, ligesom du dedikerede en hilsen på din blog til mig, så tilhører den her dig for med egen lejlighed kommer eget ansvar og i sidste ende skal det jo ske - egen regning. Således ser mit første indkøb ud:

2 appelsiner
1 pakke brød
2 diet coke
4 øl
2 bananer
1 mælk
1 bakke jordbær
1 bakke hindbær
1 bakke blåbær

total: $30

Cille, det kommer til at gå helt galt.
- Men jeg glæder mig, jeg glæder mig så meget.

De sidste dage..

I onsdags så jeg Billy Elliot (The Musical) på Brodway med Beth. Det var min fødselsdagsgave fra Carolyn. Med al respekt for de musicals jeg har set so far - In The Heights (med mor og far) og Guys and Dolls (med Camilla) - så er det den flotteste og mest imponerende musical jeg nogensinde har set! Det er fascinerende at børn kan være så talentfulde og overraskende.
Torsdag inviterede Sanne mig til Radio Music Hall hvor jeg endnu ikke har været! for at se koncert med Andrew Bird. Det var Sannes fødselsdagsgave til sig selv. Jeg er ikke den store musikkender, men det var virkelig fantastisk. Han multitaskede gennem hele koncerten ved at skifte rundt mellem at spille på violin, guitar, fløjte (fænomenalt) og synge. Det var en meget smuk og næsten euforiserende koncert. Tak til Sanne.

Intet nyt fra vestfronten..

I dag regner det. Nej, det vælter ned.
Indtil videre er dagen forløbet således:
Hørte mit vækkeur ringe kl. 9.30. To beskeder på min mobil, begge fra Camilla, hun er her om et kvarter. Åh gud, så skal jeg jo op.
Camilla kommer som lovet et kvarter senere, gennemblødt. Hun springer under et tæppe og vi griner derefter non-stop i tre timer.
Camilla smutter og jeg kaster mig over min kæreste - Mr. hot-stuff-lover-MACcomputer. Tjekker mail, tjekker facebook (højst sandsynligt i omvendt rækkefølge..), opdager fornyet interesse for min blog efter at have læst en anden blog. Finder ud af at putte musik på min blog, interessant.
Ser en mus løber over gulvet. Ringer til Camilla der flipper helt ud. Egentlig også rart klamt.
Døber musen Jason fordi den er så ligeglad med at jeg er i rummet. Jason er navnet på vores yndlingsbartender herovre.
Begynder at læse min egen blog og det er her dagen ændrer sig uden at ændre noget en smule.
Gennem det sidste år herovre har jeg udlevet mine frustrationer, irritationer, forvirring osv. på min blog og ikke en eneste ting har ændret sig. Hvad jeg skrev for et halvt år siden kunne jeg skrive igen.
Efter tre år i gymnasiet ændrede alt sig for mig: Istedet for at vælge matematik på A og biologi på B tog jeg Engelsk på A og Naturgeografi på B begge delvist for at undgå mere biologi og matematik. Derudover valgte jeg et sabbatår og droppede min drøm om jura til trods for at jeg før indvendigt kunne tage mig selv i hånligt at grine af folk der dovent valgte sabbatår.
Jeg tror, nej jeg ved, at jeg forventede at dette år i sidste ende skulle løse alt for mig, uden min hjælp. Et lys skulle gå op for mig. Jeg ville løse mit eget livs gåde og finde vejen frem, men det er ikke sket. Jeg er nøjagtigt hvor jeg startede og måske har jeg endda taget et skridt tilbage.
Jeg har aldrig før følt mig så uselvstændig i en situation der måske kræver de mest selvstændige beslutninger jeg nogensinde har truffet før.
Der er intet nyt i det jeg skriver, det er vel også pointen. Det er bare en erkendelse, den ændrer intet, men det er hvad der er i mit hovedet for tiden.
Første gang jeg endeligt besluttede mig for at jeg ikke gad mere matematik eller biologi, jura eller skole for den sags skyld følte jeg faktisk en lille glæde. Tingene faldt pludselig ikke ud sådan som jeg havde forestillet sig. Jeg overraskede mig selv og det føltes godt. Så kunne jeg vel sige til mig selv at jeg endnu en gang skulle se det spændende i ikke at vide hvad jeg vil og måske bare se hvad der sker. Men der er en forskel nu. Jeg har haft mit sabbatår. Jeg har haft min sjov og min pause. Jeg har fået hvad jeg gjorde mig fortjent til og nu skal jeg altså videre. Det er ikke spændende længere, det er bare frustrerende og umodent (i mit hovede).
Det egentlig sjovt, men jeg tror der er noget i mit hovede der har ændret sig ved at blive 20. Alt indtil man er 19 kan undskyldes med ordet "teenager" overfor andre, men nu skal jeg til at rette undskyldninger mod/til mig selv og pludselig er ordet teenager en joke. Teenager eller ej så skal jeg tage vare for mig selv nu.
Jeg har ikke længere ret til at overlade tingene til tilfældighederne.
Jeg sagde det jo mor og far - det stinker at være voksen.

Savn..

20 år og gult hår

Kristina og jeg har ved fødsel begge trukket jackpot og er født på verdens smukkeste dag - d. 12. juni. Dog er Kristina fra 1988, men det gjorde ingen forskel på det faktum at ingen af os følte os meget mindre teenage-agtige i denne weekend end vi måske burde på papiret.
Fødselsdagsbraget strakte sig selvfølgelig over hele weekenden og startede faktisk torsdag hvor Fie og Kristina var til hygge her i lejligheden, Fie havde en godtepose med til mig, der senere i weekenden skulle vise sig yderst anvendelig til diverse umodne formål. Fie sov her da hun ikke mente jeg burde vågne op alene på min fødselsdag (det skal siges at Carolyn + pigerne alle er ude og rejse pt). Fredag fortsatte så med stor brunch her i lejligheden med Sanne + hendes to veninder, Berthe og Jessica, Camilla og Fie. Pigerne gav mig det fineste, fineste vintageur som jeg har ledt efter herovre i noget tid nu, og det var præcist som jeg havde forestillet mig at det skulle være. Derudover fik jeg et par Converse sko og et løfte om en overraskelse om lørdagen.
Om aftenen mødtes Beth, Fie, Camilla og Kristina jeg så her i lejligeden hvor vi fik skålet i et par flasker champagne og hyggede på tagterrasen. Beth gav mig en fin bog, men hendes kort var endnu sødere.
Lørdag var Camilla og jeg ude og rulle i parken derefter mødtes vi med Kristina og shoppede lidt, det er jo et must på ens fødselsdag i New York :)
Inden vi alle skulle mødes til middag tog vi tre så ned til MAC og fik lagt gratis makeup i wild-style! Ret sjovt, eftersom jeg normalt går i byen med den makeup jeg går med til daglig hvilket ikke er særlig vildt.
Vi klædte derefter om og Kris og jeg trak i balkjolerne. Endelig kunne strutskørter og gulvlange gule kjoler luftes velfortjent.
Vi mødtes så alle i Sannes lelighed (på nær Fie som pludselig var blevet ramt af sygdom og desværre ikke kunne deltage).
Jeg blev i et par minutter smidt udenfor døren (bogstaveligt talt) og da jeg igen blev lukket ind var der sang og kage på bordet, men ike hvilken som helst kage. Islagkage fra mit yndlingssted specialtlavet til mig med mit ansigt på samt nogle drenge jeg måske har snakket om et par gange eller to..
Det var genialt! intet mindre og jeg tager hatten af for ideen.
Vi fortsatte på en af vores yndlingsrestauranter fyldt med unge mennesker og billig mad. Da vi fik dessert stoppede tjenerne musikken på restauranten og satte fødselsdagssang på og kom med lys i desserten. Folk klappede og sang med. Det var lidt sjovt. Vi vidste dog godt det ville ske, men hvad vi ikke vidste var at tjenerne derefter servede os gratis vodkashots på husets regning. derudover syntes de åbenbart at Kris og jeg hver skulle "forkæles" yderligere ved decideret at hælde sagerne ned i halsen på os (jeg undskylder her for sarte sjæle at dette skulle nævnes, men ærlig talt - det var skide skægt). Det har jeg altså aldrig oplevet at de gjorde før, så Kris og jeg følte os meget specielle ;)
Vi tog derefter ud og bowlede (her vil jeg overlade detaljerne til fantasien da balkjoler + bowling hvis taler for sig selv).
Derefter søgte vi mod vores yndlings bar - Brass Monkey - hvor vores yndling bartender var på (dette er en sjældenhed) og igen følte Kris og jeg os specielle (han var der jo for os).
Til sidst endte vi på en club i nærheden hvor en promoterven af vores, Jordan, fik os ind og dermed undgik den mega lange kø. Her gav vi den gas og jeg har aldrig set seks piger gå så meget amok på så lidt plads. Jeg tror ikke vi lavede andet end at danse.
Alt i alt var aftenen fantastisk og uforglemmelig. Alt hvad jeg havde håbet på og alt jeg havde frygtet det ikke ville blive. Det var SÅ sejt!
Nu er jeg 20 og ret voksen.

Hurra! Hurra! Hurraaa!

Idag er det MIN fødselsdag,
hurra hurra hurra
Jeg sikkert mig en dag får,
som jeg har ønsket mig i år
og dejlige veninder og Charlie til.

Hvor smiler Jeg, hvor er jeg glad,
hurra hurra hurra
Men denne dag er også rar,
for hjemme venter vennerne med mor og far
med dejlige søskende, momse og Hector til.

Og når jeg hjem fra New York flyver,
hurra hurra hurra
Så skal jeg hentes i lufthavnen
og dem der ikke løber mig i favnen
får ingen chokolade og kager til.

Til slut jeg råber højt alene,
hurra hurra hurra
Gid jeg længe leve må
og mine ønsker opfyldt få
og dejlig chokolade med kager til.

Jeg savner jer alle så meget i dag, men jeg har det så godt og mine veninder forkæler mig alt alt for meget. Jeg tror måske godt de kan lide mig.

Fødselsdagskys til Jer! :D

Camillas 20-års

Camilla er freaky'sly forelsket i Chase Crawford - den klassiske prettyboy fra den klassiske teenageserie "Gossip Girl" - så under middagen bildte jeg Camilla ind at hun havde en krisesituation der krævede et spejl right away! Mens hun var væk tog vi masker (af ham) på og da hun kom tilbage var hun opløst af gråd/grin.
Vi forsatte derefter til en superfed Karaokebar hvor Camilla lejede et "Private room" - er ligeså frækt som det lyder.
Super super super fed aften!

Welcome to MIAMI!

For at prøve at følge op på mit eget liv i cyberspace må jeg vist hellere komme i gang, første stop: MIAMI!

Sanne og jeg tog til Miami for to uger siden. Vi var afsted i fire dage. Fire dage med sol-dyrkning, lækker mad, surfer fyR (desværre ental), dejligt selskab (Sarah som vi mødte på vej til USA bor i Miami og rykkede ind på vores hostel med os), lidt shopping og cool fotogallerier.

Det var den bedste "pause-ferie" og jeg er så glad for at vi gjorde det!

CILLE OG JEG SØGER LEJLIGHED I KBH EFTER SOMMERFEIREN - HJÆLP OS! ;D