lørdag den 1. november 2008

So far so good

Indtil videre føler jeg faktisk jeg har dækket Manhatten meget godt. Så i stedet for at fortælle om alt jeg har set vil jeg prøve at lave mine oplevelser indtil videre, om til en slags guide for fremtidige New York gæster. Den er dog uden store oplevelser som Moma (hvor jeg har været) hvilket jeg også synes man klart skal unde sig selv, også selvom man er 15 (host Frederikke.. ;) ).
En brunch i New York er lækker i Meatpacking området, den gamle kødby her i NY er, ligesom i København, ved at blive total renoveret, så åbne pladser med nyplantede træer, lækre restauranter og enormt lækre mennesker huserer i dette område. Derudover har Apple og diverse store kendte designere åbnet eksklusive butikker her. MEN pointen er at i solen og i den åbne atmosfære er en morgenstart lækker.
Derefter ville jeg nok tage ned og tage Staten Island færgen (som er gratis) og på den måde se Frihedsgudinden og få en masse frisk luft. (Det skal, mod min vilje, men for MORskabs skyld, siges, at Sanne og jeg tog denne tur efter vores første bytur herovre, det var forfriskende).
Derefter ville jeg gå til Soho og for god ordens skyld bevæge mig ned af Prince eller Spring street, men mit mål ville være at komme bag Brodway, til Mott str., Elizabeth str., og resten i det område. Her ligger mindre lækre butikker med feminine kvalitets kjoler, toppe og undertøj. Derudover er der her mange små selvstændige designere med inspirerende (dog dyre) outfits.
Hvis der er tid, ville jeg klart tage toget til Williamsburg, Brooklyn, især som ung for åbenbart er det her de søde fyre gemmer sig, det er lidt mærkeligt egentlig. Udover en charmerende stemning er cafeerne og vintagebutikkerne billige og seje! Williamsburg vågne først omkring kl. 13-14 stykker så der er no rush her.
Jeg ville derefter tage noget af mit nykøbte lækre tøj på ;) og med mit (forudreserverede) bord på Spice Market ville jeg søge mod Meatpacking igen. Spice Market er indtil videre klart min yndlings restaurant herovre! En orientalsk mega restaurant der hver aften er proppet. Stemningen, atmosfæren og indretningen er fantastisk. Derudover er menneskerne smukke og glade :)
Hvis man vil i byen efter middag så er det så let at man bare bliver i Meatpackingområdet for det er super lækkert og sjovt at gå i byen her!

Det var en dag.
Tænk hvis du havde flere?
Det er jo din sag.
Men hvis du er frisk har jeg mere!

Ingen kommentarer: