Jeg er her stadig

Jeg rejste for at se
Jeg rejste for at komme væk
Jeg vidste ikke så meget ku’ ske
Jeg rejser nu aldrig uden mit blæk

I blækket vokser min inspiration
Mine kreative ideer gror her bedst
New York tildeles min dedikation
Jeg er ikke længere en gæst!

Jeg går, jeg ser, jeg kører forbi
Den ene inspiration efter den anden
Med kameraet i tasken heri
Alle ideer gør mig næsten fra forstanden!

Jeg vokser med mit ansvar
Og når jeg kun er mig selv
Jeg vokser mere end du måske anta’r
Jeg vokser når I skriver: ”Kathrine, fortæl!”

Der er ikke mange mennesker der overrasker mig
Men livet gør i stedet
Ansvaret for to piger er ikke en leg
Livet kan være skræmmende i førersædet

Jeg tvinges til at stilling tage
Og til at gå på opdagelse
Men endnu ikke kan jeg beklage
For jeg nyder den her selvransagelse

Dog savner jeg mit hjem
Jeg savner min by
Men af alle gæt så hvem,
hos familie og venner jeg savner at søge ly

Jeg savner de jeg ikke troede.
Mit savn rammer mig fra det blå
Jeg savner dem der i mit hjem bor eller har boet
Og få af dem jeg aldrig ku’ nå.

Jeg genopfrisker min barndom
Jeg forstår min mor og far
Aldrig har jeg så tydelig kunne mærke det som
følelsen af at værdsætte det jeg har

Det vildeste er dog at opdage
At elske er verdens største ord
Jeg siger dette uden at beklage
Men det er stadig i Danmark min kærlighed bor

Jeg føler mig aldrig alene herovre
Jeg glæder mig over de nye veninder
Men ”et elske” tildeler jeg til jer derovre
Også dem af jer der kun er minder.

For det er alligevel gået op for mig
Elske og kærlighed er det hele
Alt det, det handler om mellem mig og dig
Jeg elsker at ”jeg elsker” kan dele.

Så når I tænker at jeg er langt væk
Så tænker jeg det samme
I mangler én
Jeg mangler mange.

- Kathrine