onsdag den 14. januar 2009

(U)nyttige tankestrømme ?


Sagen er den
AT jeg som alle snart ved ikke aner hvad jeg vil studere eller være, hvilket nu har fået mine hårdtarbejdende hjerneceller til at stille spørgsmål ved netop dette: Vil jeg egentlig læse det som jeg vil være? Svaret er selvfølgelig nej, og det er ikke komisk, kun tragisk komisk. Jeg ved jeg ville nyde at læse psykologi (måske ikke hele tiden), men jeg ved også jeg ville nyde at arbejde med noget kreativt. Jeg har jobdrømme som jeg endnu ikke er klar til at forklare tror jeg, måske fordi det er drømme som egentlig kan lade sig gøre, men kun for de få og er jeg en af de få? ET spørgsmål leder mig altid videre når det handler om dette. Hvis jeg satser er jeg så den der type; ”en af de få der udvalgt fik chancen”? Jeg tror det faktisk ikke, men hvad så med den eviggyldige sætning: Tro på dig selv. Hvis andre kan, så kan jeg vel også, men stadig, de andre er jo også ”de få ud af mange”. Åhh.. jeg er forvirret. Nogle gange er det her spændende, nogle gange er det frustrerende.
Hvis jeg læser Kaospilot så er jeg et skridt tættere på mit mål, men jeg ved ikke om jeg ville nyde at læse Kaospilot, og jeg ved slet ikke om jeg, endnu en gang, er en af de meget få der bliver optaget.
Jeg prøver altid at fornemme mig frem. Mange af mine beslutninger tages ud fra min mavefornemmelse, alt fra til- eller fravalg af drenge, hvilken kjole jeg vil danse i i aften, om min samvittighed overlever hvis jeg pjækker, om jeg burde ringe til mine venner og hvad jeg skal læse.
Men, sagen er den, igen, at det humaniske tiltaler mit ”hoved” og stimulerer en glæde her, mens det kreative bobler i min mave. Begge fornemmelse opstår faktisk i fysisk form og gør mig derfor glad på hver sin måde, så hvad gør jeg?

Kan I se hvor mange spørgsmål der er? Og det værste er at jeg har det helt fint med at blive overtalt stort set, men alle har forskellige meninger; læs hvad der gør dig glad, ellers så får du jo alligevel aldrig læst færdig. Læs det du vil blive bagefter, det er jo resten af livet, studiet er kun nogle år. Alle har gode råd, men tilsammen udgør det stadig kun en 50/50 situation.

Bare rolig når jeg er klar så fortæller jeg min store jobdrøm.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ak ja, at blive voksen...
Du kan trøste dig med, at du endnu kun behøver at bekymre dig på egne vegne.

kh
Far

P.S. Dine tanke(strømme??) er ikke unyttige. Au contraire.
P.P.S. Vi tager lige en time med kommatering, når du kommer hjem.....

Kathrine sagde ...

Far styr dig lige med at rette mine danskfejl på en side tilgængelig for alle! tænk, du, stadig, gør, mig, pinlig, fra, den, anden, side, af, jorden..